Hei, du må oppdatere nettleseren din for å kunne besøke oss.
Induksjon (igangsetjing av fødsel)
Induksjon (igangsetjing av fødselen) blir alltid gjord på bakgrunn av ei grundig vurdering, og blir berre tilrådd når dette blir vurdert som den beste behandlinga for mor og/eller barn.
Utgangspunktet for all fødselshjelp er å leggje til rette for eit best mogleg utfall for mor og barn. At fødselen startar av seg sjølv rundt termin (mellom svangerskapsveke 37 og 42), er vanlegvis det som gir enklast fødselsforløp.
Av og til oppstår det tilstandar i svangerskapet som gjer det nødvendig å setje i gang fødselen før den startar av seg sjølv, for å unngå mogelege alvorlege komplikasjonar for mor og/eller barn.
Dei vanlegaste årsakene til dette er høgt blodtrykk/svangerskapsforgifting, diabetes/svangerskapsdiabetes, og langsam fostervekst (lite barn). Alder over 38 år (ved nokre fødeavdelingar er dette sett til 39 år) er også medverkande. I tillegg tilrår vi igangsetjing til alle som ikkje har fødd 11 dagar etter ultralydtermin (42 veker).
Kor lang tid tek det?
Det er vanskeleg å vite kor lang tid ein induksjon vil ta. Om fødselen din blir sett i gang, bør du innstille deg på at det kan ta tid før fødselen startar og du føder. For nokre kvinner kan det ta fleire dagar, medan for andre går det raskare. Faktorar som speler inn er mellom anna talet på svangerskapsveker ved tidspunktet for igangsetjing, om du har fødd tidlegare, allereie starta med rier, eller om fostervatnet har gått.
Tilvising og vurdering
Du må alltid ha tilvising frå fastlege eller jordmor i primærhelsetenesta for å bli vurdert ved fødeavdelinga om fødselen bør setjast i gang. Ved akutte situasjonar kan du kontakte fødeavdelinga direkte. Om mogleg – ring alltid til fødeavdelinga før du dreg.
Buot áhpeheamit ožžot fálaldaga termindárkkisteapmái riegádahttinossodagas gos galget riegádahttit go leat sullii 4 beaivvi badjel riegádahttin dáhtona mii lea ultrajienain biddjon. Dalle ii leat áhpehisvuohta badjeláiggi.
Badjeláiggeáhpehisvuohta lea go lea gollan eambbo go 42 vahkku (>294 beaivvi), dahje 11 beaivvi badjel termindáhtona mii lea biddjon ultrajienain.
Termindárkkisteapmi biddjo vuosttaš árgabeaivái mii lea vejolaš sihke riegádahttijeaddjái ja buohccevissui.
Loaktindárkkisteapmi lea viiddiduvvon áhpehisvuođadárkkisteapmi. Muitte váldit mielde "Dearvvašvuođakoartta áhpehis nissoniidda" ja eará báhpáriid maid leat ožžon jorttamoras/doaktáris. Dát lea dehálaš vai mii oažžut oppalašgova das mo du áhpehisvuohta lea leamaš. Iskkadeamit maid mii čađahit čállojuvvojit du dearvvašvuođakortii.
Lassin dábálaš iskkademiide mat čađahuvvojit áhpehisvuođadárkkisteamis, čađahit mii čuovvovaš iskkademiid:
Ultrajietnaiskkadeapmi geahččat ogi sturrodaga, ogi lihkastagaid ja man olu váhpi lea.
Vuohki mii válljejuvvo álggahit du riegádahttima lea iskkademiid bohtosiid vuođul.
Divššu áigge
Iešguđetlágan vuogit álggahit riegádahttima
Áhpehisvuođa áigge lea mánágoahtečotta čavga ja máŋga sentimehtera guhku. Go lahkonat riegádahttima, de oatnu mánágoahtečotta ja lea dimis ja dat álgá de rahpasit.
Leat iešguđetlágan vuogit mo álggahit riegádahttima. Makkár vuohki lea buoremus dutnje, dan mearrida du doavttir dahje jorttamora. Mánágoađi láddanáigi mearrida makkár álggahanvuohki geavahuvvo. Doavttir ja jorttamora árvvoštallaba man muddui lea mánágoahti láddan (Bishop-score) sihke ovdal ja riegádahttima álggaheamis čielggadit ovdáneami.
Govus čájeha láttakeahtes mánágoahtečoddaga. Mánágoahtečotta lea čavga, guhkki ja giddejuvvon. Dát lea dábálaš ovdal go riegádahttin álgá.Govus čájeha láddan mánágoahtečoddaga gos ogi oaivi [SJ35.1]deaddá mánágoahtečoddaga guvlui mii lea lihkadeame ja álgán rahpasit.
Jus mánágoahti lea láttakeahtes, de lea vuosttaš doaibmabidju láddadit dan. Go mánágoahtečotta lea láddan, de válljet doaibmabidjun ávttaid álggahit.
Balloŋŋakatehter lea seakka gummerevre mas lea balloŋŋa geažis.
Mii dáhpáhuvvá divššu áigge?
Doavttir jođiha katehtera mánágoahtái vagina čađa ja mánágoahtečoddagii. Don fertet veallát ja bidjat julggiidat juolgedoalaniid nala dan botta go katehter biddjojuvvo sisa. Go katehter lea sajis, de balloŋŋa (at) devdojuvvojit steriila sáltečáziin nu ahte dat viiddiduvvojit ja deaddá mánágoahtečoddaga vuostá. Dát ii hehtte dábálaš doaimmaid nugo lihkadeami, riššuma ja hivssetmannama. Lea dábálaš ahte boahtá golggus seaguhuvvon čielga varain maŋŋel go katehter lea biddjon sisa.
Oanehisáigge maŋŋel go katehter lea biddjon sisa, de sáhtát vásihit láddanávttaid mánágoađis. (mánnodávdalágan bákčasat). Dát bákčasat rievddadit intensitehtas ja man garrasit ja leat dábálaččat gaskaboddosaččat. Muhtun olbmuin dát ovdánit ávttaide ja mielddisbuktet riegádahttima.
Eatnašat sáhttet vuolgit ruoktot maŋŋel go katehter lea biddjon sisa. Go vuolggát, de oaččut áiggi goas ja gosa boađát viidáset divššu várás. Jus dus dahje ogis leat dilálašvuođat mat gáibidit lassi čuovvoleami, de doavttir árvvoštallá buohccevissui sisačáliheami.
Katehtera bistá sajis gitta nuppi iđida rádjái. Don galggat váldit oktavuođa ossodagain jus katehter gahččá eret, čáhci manná, álggát vardit, dus lea feber, jus leat unnit ogi lihkadeamit go dábálaččat, dahje jus dus leat eará fuolat.
Dán dikšuma ulbmil lea láddadit mánágoahtečoddaga ja stimuleret ávttaid oažžumis. Prostaglandiidna buvttaduvvo syntehtalaččat ja geavahuvvo dan effeavtta ollašuhttimii. Dat addojuvvo vagitoriija/ kapsela hámis mii biddjojuvvo vaginai dahje dan sáhttá addit tableahttan maid njielat.
Mii dáhpáhuvvá divššu vuolde?
Dán dikšuma áigge don leat buohcceviesus dahje dutnje fállojuvvo orrut ruovttus. Jus čađahat dikšuma ruovttus, de oaččut tableahtaid dahje kapseliid ja dárkilis dieđuid das mo daid galggat váldit ja goas fas váldit oktavuođa buohcciviesuin.
Ovdal go dikšun álgá, de árvvoštallá doavttir/jorttamora man olu lea mánágoahtečotta láddan.
Váldojuvvo CTG-govva mii govvida máná váibmočoahkkima ja mánágoahtečoddaga ovdal go dikšun álgá.
Foto: Haukeland universitetssjukehus
Go prostaglandiidna addojuvvo kapseliin vaginai, de bidjá doavttir dahje jorttamora dan čiekŋalit cinnái. Don oaččut ođđa kapsela juohke 4.–6. diimmu dassážii go dus bohtet ávttat dahje čázi sáhttá váldit, eanemusat 8 kapsela.
Jus dus leat dakkár ávttat/čavgánaddamat, de árvvoštallojuvvo man garrasat dat leat ja man dávjá bohtet. Jus dát ávttat eai raba mánnágoahtečoddaga, de lea goitge dáin ávttain ávki mánágoahtečoddaga láddama dáfus.
Bávččasgeahpedeapmi ovdal aktiiva riegádahttima
Balloŋŋakatehterat ja prostaglandiinnat sáhttet dagahit mánnodávdda bákčasiid ja láddadanávttaid. Láddadanávttat leat dávjá jeavddaheapmin, sihke man garrasat leat ja man dávjá bohtet. Dat sáhttet muhtun áiggiid leat bákčasat ja don sáhtát vásihit váibbasvuođa. Gávdnojit muhtun doaibmabijut mat sáhttet geahpidit. Dát sáhttet leat earret eará liegga čáhcebohcci dahje liegga dušša, guoimmi ruvven, fokuseret vuoigŋama ja vuoiŋŋastanteknihkaide. Paracetamol dahje garraset dálkkas sáhttá leat heivvolaš ovttasráđiin jortamorain/doaktáriin. Go bargá diđolaččat hálddašit láddanávttaid dán áigodagas, de sáhttá dat leat buorre ráhkkananvuohki riegádahttimii.
Go mánágoahtečotta lea álgán rahpasit, de jortamora dahje doavttir čugge ráiggi váhpesehkkii plastihkkafakkiin vagina čađa – amniotomiija. Dat ii leat bávččas dutnje dahje ohkái. Dalle manná čáhci mii bidjá ávttaid johtui.
Jus ávttat eai šatta garraseabbon ja jeavddalaččat 2–3 diimmu siste maŋŋel go čáhci lea váldon, de biddjojuvvo johtui ávttastimuleren goaikkanasat Oxytocin. Dát váikkuha ahte mánágoahti čavgagoahtá ja ávttat álget.
Mii dáhpáhuvvá divššu vuolde?
Jorttamora bidjá suotnarevrre varrasutnii du gieđas. Suotnarevre lea asehis plastihkkarevre mii galgá orrut varrasuonas, ja dálkkas addojuvvo dan bokte. Revre giddejuvvo nannosit loastariin, ja sáhtát geavahit gieđa nugo dábálaččat riegádahttima áigge.
Dálkkasmearri árvvoštallojuvvo ja heivehuvvo čađaáigge. Go riegádahttin álggahuvvo goaikkanasaiguin, de bidjet du gitta CTG-mašiidnii mii registrere ogi váibmocoahkkima ja ávttaid.
Muhtomin eai álgge ávttat vaikko oaččut goaikkanasaid. Dus sáhttet leat bákčasat mat eai dette raba mánágoahtečoddaga dahje riegádahttinproseassa ii ovdan. Dalle sáhttá leat heivvolaš váldit bottu ovdal go fas álggahit álggahandoaimmaid. Vásáhusat čájehit ahte dákkár bisáneapmi lea ávkkálaš, ja ahte riegádahttin sáhttá álgit go dikšu fas álggáhuvvo.
Maŋŋel
Sáhttá mannat máŋga beaivvi dan rájes go indukšuvdna álggahuvvá dassážii go riegádahttin álgá, muhto go ávttat ja riegádahttin leat álgán, de dat dábálaččat ovdána álkit. Soaitá dovdat ahte dus lea leamaš guhkes riegádahttin go lea johtui biddjon.
Jus ii doaimma riegádahttima álggahandoaibma oažžut lunddolaš riegádahttima johtui dahje du ja/dahje du máná dilli gáibida jođánit riegádahttit, árvvoštallo riegádahttin keaisárčuohpahusain.
Det går buss frå sentrum til sjukehuset. Rute 965 stoggar ved sjukehuset og Rute 964 stoggar i Ringheimsvegen, nokre minutt gåtid frå sjukehuset. For nærare informasjon om rutetider, sjå Skyss sin ruteplanleggar for rutene 964 Ringebuss Skjerpe/Sivlevegen og 965 Sentrumsringen.
Det er parkeringsavgift på sjukehusområdet måndag – fredag mellom kl 09.00-17.00.
Prisar
Kr 15 ,- pr. time og kr 40,- pr. døgn. Langtidsparkering inntil 7 døgn er mogleg. Du kan betale med kort, kontant eller mobil.
Sjukehuset har ikkje tilbod om lading av el-bilar for pasientar. Ladestasjonar finn ein i sentrum og ved Tinghuset, i parkeringshuset Vossapark og i Strandavegen .
Voss Taxi Telefon 56 51 13 40
Bergensbanen ved Voss sentrum, og det går hyppig tog mellom Voss og Bergen.
Kontakt personalet dersom du kjem utanom visittid eller vedkommande pasient er isolert. Nokre viktige hugsereglar:
Ta ikkje med potteplantar til pasientar.
Unngå å sitje på sengekanten, bruk stol.
Vær nøye med hygiene, vi tilrår vask av hendene etter besøk hjå inneliggjande pasientar.
Generell besøkstid 15.00 - 16.00 og 18.00 - 19.00
Intensivavdeling Vend dykk i vaktrommet for avtale om besøk
Føde-/barselavdelinga Gje mor, partnar og dei nyfødde borna ro
Dei aller fyrste dagane med den nyfødde er det viktig at familien får mest mogleg ro og kvile. Dette for å bli godt kjend med kvarandre samt at mor skal får nok ro og tid til å kome godt i gang med amminga. Me anbefalar også at den fyrste tida heime vert avgrensa til dei aller nærmaste. Partner/ ledsager / den eine nærmaste pårørande er velkomen til barselavdelinga på dagtid mellom 09 og 20. Dersom mor ligg på rom saman med ei anna barselkvinne er det fint at dei vert einige seg i mellom i forhold til besøk slik at det også vert rom for ro og kvile.
For andre besøkande tillet me kun besøk av den nyfødde sine sysken mellom 17.00-18.30.
Her finn du litt informasjon om kven du vil møte, og litt om kva reglar som gjeld for deg som pasient når du er innlagt på sjukehus.
Pasientar som blir innlagt for øyeblikkeleg hjelp har ikkje moglegheit til å planlegge sjukehusopphaldet. Men dersom du mottar innkalling på førehand, kan det vere greit å førebu seg litt.
Personalet har namneskilt med tittel, slik at du skal kunne sjå kva yrkesgruppe kvar enkelt tilhøyrer. Du kan sjølvsagt også spørje vedkomande direkte viss du er i tvil om kven du møter. Her er ei liste over dei yrkesgruppene du vanlegvis vil møte på sjukehuset:
Lege og sjukepleiar har hovudansvaret for deg når du er innlagt på sjukehus
Bioingeniør kjem til avdelinga kvar morgon for å ta blodprøvar eller andre prøvar
Radiograf førebur og utfører CT-, MR- og røntgenundersøkingar av deg på Radiologisk avdeling.
Fysioterapeut hjelper deg med å førebygge funksjonsvanskar som følge av for eksempel operasjonar. Kan også hjelpe deg med å få tilbake tapt bevegelsesevne, eller til å lære deg å leve vidare med endra funksjonsnivå.
Ergoterapeut hjelper deg med å fungere best mogleg i dagleglivet etter skade og sjukdom, og legg til rette praktisk hjelp.
Sosionom gir deg informasjon om forskjellige hjelpetiltak og kan formidle kontakt med aktuelle instansar, for eksempel helse- og sosialetaten eller pasientombodet.
Klinisk ernæringsfysiolog hjelper deg å leggje om kosthaldet dersom nødvendig.
Studentar og spesialistkandidatar. Voss sjukehus er ein del av Haukeland universitetssjukehus, som årleg utdannar eit par tusen helsearbeidarar. Det betyr at studentar og spesialistkandidatar av og til er med i samband med undersøkingar, pleie og behandling under opphaldet. Dette ber vi deg vere merksam på og ha forståing for.
Alle pasientar og besøkande kan bruke gratis trådlaust internett på dei fleste områda på sjukehuset.
Gjest.ihelse.net er eit trådlaust nettverk for besøkande, pasientar og tilsette. Slik koblar du deg til gjestenettet vårt:
Koble deg til det trådlause gjestenettet (gjest.ihelse.net)
Ein nettlesar skal opne seg automatisk. (Om påloggingsvindauget ikkje dukkar opp, forsøk å opne nettlesaren manuelt).
Trykk "Godta" når du har lest og forstått vilkåra.
Innlogginga skjer automatisk på einingar etter første pålogging, så lenge kontoen er aktiv. Det skal bare være nødvendig å logge seg på éin gong per eining per 31 dagar.
Trøbbel med å kople til trådlaust internett?
Sjukehuset har dessverre dårleg nettverk nokre stader. Du kan derfor ha problem med å få logga deg på nettverket. Vi beklagar dette, og jobbar med å utbetre dette.
Har du ein nyare mobiltelefon, og problem med å kople det til trådlaust gjestenett på sjukehuset? Det kan skuldast nettverksinnstillingane på telefonen din.
